Tur til Cypern i efterårsferien med begge drenge
Kategoriarkiv: Efterårsferie
Efterårsferie 2017
Denne efterårsferie har vi været delt op som familie.
Camilla tog til Odder for at deltage på en international tegne lejr. De opholdt sig på Eriksmindes efterskole, med et par ture til Aarhus, bla. Aros.
De sluttede af med en fernisering i UngdomsKulturhuset i Knudriisgade.
Vi andre fire tog med campingvognen mod Sjælland søndag, kl. 16 om eftermiddagen afleverede vi Markus på Skovbo Efterskole til Undervisningslejr som forberedelse til hans ungdomsvelsignelse i foråret 2018. Lejren sluttede igen fredag kl. 14.
Efter vi havde afleveret Markus, kørt Frederik, Finn og jeg til en campingplads i Holbæk. Efter bene var sat ned, kørte vi til Roskilde for at besøge Anne Bank og hendes kæreste Max. Det var en hyggelig aften vi fik sammen med dem.
Mandag kørte vi til Svebølle og besøgte mine forældre hele dagen.
Tirsdag slappede vi af på campingpladsen hvor der også var pool, spa og Sauna. Om eftermiddagen kørte vi til Roskilde og nåede at se på Domkirken, bla. en kort tid indenfor. Kl. 15 havde vi en aftale om at besøge Tine og Thomas det var en meget hyggelig eftermiddag med bla. et godt kaffe bord og en god gå tur rundt i byen og ned til havnen. Efter det kørte vi hjem i campingvognen og lavede aftensmad.
Onsdag var vores flytte dag hvor vi kørte fra Holbæk til Helsingør med campingvognen, det var lykkedes os at få en plads på by campingpladsen, så der var kort afstand til byen og borgen. Da vi var blevet etableret tog vi løbe tøj på og løb en runde forbi lystbåde havnen, til Kronborg og ind i gennem gågaderne i by midten. Bla. fandt vi den gade hvor AnneLise og Poul havde booket en Airbandb lejlighed senere samme dag, og den cafe hvor vi havde booket bord til brunch næstes dag.
Om aftenen mødes vi med AnneLise, Poul og Marius på Helsingør streetfood, og fik noget godt aftensmad, efterfølgende gik vi til AnneLise og Pouls lejlighed og fik en kop kaffe.
Torsdag mødes vi så til brunch kl. 10 på Café Kaiser – det var hyggelig og god mad. Efter at vi var blevet tanket godt op gik vi mod Søfarts museet på havnen. På vejen stødet vi på et kloster, hvor det var muligt at komme ind og se Klosterkirken. Efterfølgende så vi Søfartsmuseet om søfart både historisk og idag. Det der optog os mest var et spil hvor vi skulle prøve at sejle mellem Danmark, Kina, Island, Ostindien, Afrika og de vestindiske øer. Og handle med datidens varer og forsøge at få en god forretning. Frederik syntes at vi nemt kunne have sejlet rundt der meget længe, Marius var også godt optaget af dette spil. Da vi havde en aftale med Elisabeth og Daniel sidste på eftermiddagen brød vi op og kørte til Roskilde.
Det blev igen en dejlig aften, både Gustav og Gregers var hjemme og de hyggede i kælderen sammen med Frederik. Vi andre fik en masse gode timer at snakke i.
Fredag havde vi en rolig formiddag i campingvognen, Anni hoppede i havet selv om det var lidt koldt var det en dejlig for friskende dukkert. Sidst for formiddagen kom AnneLise og Poul forbi, de havde tjekket ud af lejligheden og ville gerne se campingpladsen mm. Efter en kop te gik vi en tur, men drengene slappede af i campingvognen.
Efter det skulle AnneLise, Poul og Marius over på Kronborg og Frederik gik så med dem. Finn og jeg kørte til Skovbo for at hente Markus som var færdig med lejren kl. 14.
Da vi kom tilbage samlede vi bare Frederik op og kørt til Gilleleje, der havde vi en aftale med Grete og Ole som havde lån Gretes søsters sommerhus. Det blev en hyggelige eftermiddag, efter kaffen gik vi en tur til stranden,som ikke var særlig langt fra sommerhuset. Mens det regnede uden for fik vi en god flæskesteg, snakket og fik en start på Gretes nye hjemmeside godt i gang.
Lørdag kørt vi hjem til Aarhus igen og fik på vejen frokost i Sorø hos AnneLise og Poul.
Efterårsferie 2015
Lørdag/søndag: Startede ud med fødselsdag for morfar 89 år i Svebølle.
Mandag: Besøg hos Jan og Jeannette – forsatte mod København, DCU Camping Absalon.
Tirsdag: Tur til Malmø, Camilla havde Bella med. Da det var en regnvejrsdag blev det mest til en hurtig tur rundt i bil og ellers shopping af billigt tøj.
Onsdag: Fields mens Camilla smuttede med toget til Malmø efter hendes mobil telefon som hun glemte i H&M ;-( Efterfølgende kørte vi til Lousiana i Humlebæk for at se kunst udstilling vi så YAYOI KUSAMA.
Torsdag: Slappe af og pakke sammen – efter lidt udfordringer med blæst kørte vi hjem men en enkelt stang til forteltet var desværre bøjet. 🙁
Resten af ferien var vi bare her hjemme.
18. dag 23. oktober Paris til Billund
Efter lidt morgenmad i flyverne lande 14:06 i Paris, her var igen forholdsvis kort tid i transit. Så det meste af tiden gik med sikkerhedstjek og at gå modgaten og kører i lufthavnsbus. Bording skulle starte lige da vi kom til den rigtige gate og den sidste paskontrol. Men der gik 10 min. før de startede, det var også en lille maskine vi skulle med, så det gik hurtigt at få folk om bord. Vi kom planmæssigt af sted 15:25 og landede også efter planen i Billund kl. 17:10. Bagagen var hurtigt klar, så allerede 15 min. over fem var vi i modtagelsen hvor Flemming og Margrethe stod klar, de havde bilen med til os.
Og så gik det endelig det sidste stykke hjem til Aarhus.
17. dag 22. oktober Time to go home – farvel Las Vegas
Først på morgnen rydde vi op og pakkede videre, mens vi ventede på at der kom liv I børnene. Efter hånden som den første time gik blev det klart at der ikke var kuffert kapacitet til vores sko, og der var heller ikke noget vi kunne få til morgenmad, så vi gik op i Cirkus Cirkus det nærmeste hotel / kasino og fandt deres morgenmadsbuffet. Det var fedt bare at kunne spise pandekager, æg og bacon mm. og så skulle der jo heller ikke vaskes op. På vej tilbage fandt vi en taske som kunne bruges til de sidste ting.
Kl. var nu lidt over 10 og vi sendte drengene i poolen og Camilla med til at holde øje med dem. Og så havde vi ellers travlt med at blive færdige med rengøring og pakning, igen skulle vi være ud af pladsen kl. 11 for ikke at skulle betale for en dag mere. Det nåede vi lige præcis.
Vi kørte så ud mod Cruiseamerica.com for at aflevere autocamperen, det gik nemt der var ikke noget at udsætte på oprydningen. Og de sørgede for at skaffe en taxa til os. Vi kørte direkte mod lufthavnen og tænkte at der var god tid, men det skulle vise sig at være godt at vi kom i god tid. Der var nemlig lidt problemer med forsinkelse på vores første fly, og derfor skulle der speciel hjælp til for at få vores boardingpas. Vi blev derfor klar over at vores transit tid i Los Angeles ville være meget presset, så vi skulle skynde os mod gaten når vi landede.
Så var der så ca. 1½ time hvor vi ventede på afgang, i den første ½ time opdagede Finn at hans lommekniv var kommet med i hans jakkelomme 🙁 det var jo lidt træls. Men det var der nogen som havde tænkt på så den blev sendt med post hjem til Danmark. Efter sikkerheds tjek, sad vi i gaten og ventede resten af tiden. Flyet var først ikke forsinket alligevel, men blev det så alligevel.
Så da vi kom til LA var det meget presset. Transit var noget bøvl, vi endte helt uden for lufthavnen for at finde en transit bus. Og da vi kom til tjek in, kaldte de allerede på os over højtaler anlægget. Vi skulle så igennem sikkerhedstjek igen, og mens vi stod der blev vi kaldt ud igen. Men vi nåede det :-). Så nu stod den så på flyvning det meste af natten, mens vi fløj mod solen og Paris.
16. dag 21. oktober Las Vegas
Næste morgen spiste vi morgenmad uden for autocamperen igen, det blæste dog noget mere end i går.
Planen i dag var at købe en busbillet til 24 timer, så vi kunne kører op og ned at Las Vegas boulevard, og hoppe af og på når vi ville i de 24 timer. Vi købte billetten omkring kl. 11 og begyndte så at kører mod den sydlige ende, hvor vi blandt andet så skibe ved treasure Island, springvand, vandfald, Venedig med gondoler, New York med rutsjebane osv. Vi fik frokost på en Mac Donalds, da vi indtil nu ikke havde prøvet det og vi kunne jo ikke være i USA og så ikke komme på den gyldne måge.
Vi kørte så langt vi kunne mod syd med bussen, for at slappe lidt af i benene. Og begyndte så at kører mod nord med bussen, hvor vi stod af ved M & M´s huset. Der var M & M´s varer i 4 etager, og en 3D biograf. Efter det besøg og lidt slik indkøb. Gik vi ind i Coca Cola huset, som mest var T-shirt og andre Coca Cola ting. Der var dog også mulighed for at prøve 16 forskellige Colaagtige drikke fra hele verden (mod betaling). Det prøvede vi og det var faktisk meget hyggeligt at smage på det samme alle fem og hører hvad børnene syntes.
Efter det kørte vi med bussen tilbage for at slappe lidt af ved poolen, inden vi skulle ud og spise aftensmad. Der blev også brugt lidt tid på, at begynde med at pakke kufferter, så vi kunne se om der var plads nok i de kufferter vi har.
Vi gik igen ud og fandt en bus, denne gang kørte vi hele vejen mod nord af Las Vegas boulevard, det var dog i den anden sydlige del vi skulle spise, men vi ville gerne lige forbi stratosphere og se natte lys både i nord og syd. Da bussen nåede det nordligste punkt fandt vi den næste sydgående og kørte med den til Coca Cola – hvor vi også havde fundet en Outback restaurant som vi var blevet anbefalet. Det viste sig at være nogle gode anbefalinger som stedet sagtens kunne leve op til – vi fik dejlig mad og super god betjening. Efter at vi havde spist fik Camilla og jeg øje på endnu en spændende tøjbutik, som vi fik lov til at se lidt nærmere på. Efter lidt tid var drengene dog trætte og ville hjem, så igen fik Camilla og jeg lidt shoppe tid for os selv. Og tog så efterfølgende selv en bus hjem bagefter. Butikken lukkede kl. 23.00 så der måtte vi stoppe 🙂
15. dag 20. oktober Las Vegas
Dejligt at være et sted med varme nætter, men til gengæld skal man være meget træt for at kunne sove i Las Vegas! Citat Finn. Der er hele tiden bil og helikopter larm, så selv om det nu er varmere blev vi vækket af lyde. Jeg stod op kl. 7:15 for det ville ikke være muligt at falde i søvn igen. Så jeg satte mig lidt uden for med pc’en det var allerede fint til shorts og T-shirt. Efter noget tid ville jeg lige ind og sætte vand over til kaffe og så kunne jeg ikke komme ind. Var smækket ude! Så jeg blev nød til at vække Finn.
Så fik vi lavet morgen mad som vi sad uden for og spiste, efter hånden kom der også liv i børnene.
Vi besluttede os for at kører med autocamperen i dag, for vi havde næsten tømt benzintanken i går. Når autocamperen skal afleveres skulle der gerne være en ¼ tank på den, vi kom ned af the strip og fik set noget mere, nu i dagslys. Der var rigtig meget at se på, vi forsøgte jo at finde en tank så vi kom lidt rundt da gps´en mente vi kunne tanke på en 7eleven 😉 . Men endelig lykkedes det at få finde en tank, nu kunne jeg så heller ikke bruge mit Visa kort længere :-(. Godt vi fik lavet et ekstra MasterCard inden vi tog af sted, så vi fik tanket.
Efter det kørte vi mod Frys som er en giga stor elektronik butik, her blev der købt ny DS til Markus, Samsung Galaxy tab til Finn, Wii tegne udstyr og nogle blue-ray film.
Der efter kørte vi videre mod et stor outlet center, for at finde en ny kuffert til alle de nye ting vi har fået købt undervejs. Camilla og jeg fik også lov til at shoppe rundt en 1½ time ekstra, imens sad Finn og drengene i autocamperen med det nye legetøj.
Så var det bare tid at få en pause hjemme ved poolen, og så forsøgt vi at tømme køleskabet til aftensmad så det var pølser, pasta og brasekartofler med en masse løg. Det var en dejlig aften så vi sad uden for, selv om der stadig ikke var specielt stille.
14. dag 19. oktober Farvel til Grand Canyon, Arizona og goddag Nevada – Las Vegas
Vi sov så længe vi kunne, fik noget morgen mad ude i solen. Selv om det igen havde været en kold nat så var det allerede gode temperature til at side ude. Efter morgen maden gik børnene i poolen og vi fik vasket op og ryddet op så vi var klart til at kører. Normalt ville poolen først åbne kl. 10, men de havde fået lov til at hoppe i kl. 9:30 allerede, så da den var kl. 10:15 blev de sendt i bad, så vi kunne komme af sted. Vi skulle være ude inden kl. 11 når det var sidste dag på pladsen.
Så begyndte vi på dagens kører tur mod Las Vegas på ca. 380 km. Med et større stop i Seligman som vi også kørte igennem på vejen ud til Grand Canyon, det er fødestedet for Rute 66. Det mener de selv og forsøger derfor at levere varen i den godt gamle stil som i 50´erne, gamle biler, filmstjerner osv. Som en nyere ting er det også her at folkene bag filmen ”Biler” har fået deres inspiration, så vi fandt flere biler med øjne som passede til roller i filmen. Det var sjovt at se på og vi fandt også en speciel burgerbar hvor vi fik vores frokost. Efter det kørte vi videre på den gamle rute 66, for at se et lidt andet landskab. Efter en times tid kom vi tilbage på motorvejen til Las Vegas. Efter nogle timer kom vi over Colorado floden og det var grænsen mellem Arizona og Nevada. Det er samme sted Hover Dam er, en opdæmning af Colorado floden som danner, Lake Mead (en sø). Søen havde en helt utrolig flot blå farve, så vi fandt en side vej så vi lige kunne holde lidt og se på den.
Vi skulle stadig kører 40 km. før vi var helt i Las Vegas, da der var lidt spørgsmål omkring afleveringen af autocamperen vi gerne ville have svar på kørte vi forbi deres kontor inden de lukkede, det var lige på vejen. Her fra kørte vi mod KOA Circus Circus som ligger midt inde i byen, det betød at vi kørte på veje med fire og fem vejbaner hver vej. Men det lykkedes at komme fornuftigt i gennem det, selv om det var med svedige hænder.
Vi var ved campingpladsen ca. kl. 17, det er et stort asfalteret område med nogle få ”øer” med oliventræer og græs under. Vi er heldig at vores plads ligger op til sådan en lille ”ø”.
Vi gik ud og fandt the strip som Las Vegas boulevard også kaldes, for at se lidt på alle de oplyste bygninger mm. og finde noget aftensmad. Vi gik egentlige efter en bestemt restaurant som Finn havde fundet på TripAdvisor, men der hvor den skulle være var der bare en stor byggeplads. Vi gik et stykke ned af gaden og vendte så om for ikke at slide os selv op på at gå. På den anden side lå der en anden restaurant med gode anmeldelser så der gik vi ind og fik burger, laks og steak til vi var lige ved at revne 🙂
Efter det var vi bare klar på at komme hjem i autocamperen og sove.
13. dag 18. oktober Grand Canyon
Vi ville ha været stået tidligt op – så vi kunne se solopgangen ud i dalen, men den var næsten oppe inden kom af sted fra campingpladsen. Frederik var smuttet i noget tøj, Camilla og Markus sov videre på den lave seng. Så vi nåede da tidligt ud i dalen alligevel. Kl. 8:45 spiste vi morgenmad på parkeringspladsen. Efter at have skaffet noget vand og sikret at vi havde de andre ting der var nødvendig for at vandre ned i dalen begav vi os ned af Bright Angles trail kl. 9.15. Det ville ikke på nogen måde være muligt for at os at nå helt ned i dalens bund (Colorado river) det skal man mindst bruge to dage til. Men der var sat nogle milepæle ud som man kunne sigte efter og med dem nogle anvisninger på hvor lang tid det ville tage at gå op igen.
Den første var 1.5 mile som vel ca. svarer til 2,5 km, den næste var så 3 mile altså ca. 5 km. Der efter kom der et sted som bliver kaldt Indian Garden 4.5 mile – 7,5 km, efter Indian Garden skulle man bruge flere dage på turen. Og da der kun var den samme vej tilbage, ville alle ture være dobbelt så lange. Det lykkedes os at går ned til 3 mile på lige under 2 timer det er en højde forskel fra 2.088 på toppen og 1.447 ved 3 mile. Ved disse pause stationer var der vand, hus med læ og toiletter. Alt selvfølgeligt primitivt, men brugbart.
Vi havde hørt at det kunne tage op til det dobbelt tid at komme op igen, så vi besluttede at gå op fra 3 mile, så vi også kunne nå lidt andet i eftermiddagen. Det gik godt med at komme op igen selv om det var noget mere hårdt end at gå ned, men vi brugte ikke ekstra tid på at gå op og stod derfor ved begyndelsen igen kl. 13:30.
Vi besluttede derfor at kører en tur med den sidste shuttle bus vi endnu ikke havde prøvet, nemlig den røde. Den førte os langs med kanten mod vest til flere forskellige udsigts steder, vi blev siddende i bussen til vi nåede det sidste stop, Hermits rest. Eneboerens sted. Her fik vi en is og genkendt nu noget af landskabet fra helikopter turen i går. Vi hoppede på bussen igen og så et par af de andre steder på vejen tilbage. ca. kl. 16:15 var vi ved rigth Angles trail igen. Her besluttede vi at Finn og drengen gik mod camperen og Camilla og jeg gik ud for at se på noget kunst fra lokale kunstnere på Kolb museum. Efter det tjekkede vi et par souvenir butikker, Camilla blev dog træt af det og besluttede sig for at hun ville tage over til camperen selv. Da jeg lidt efter var færdig og tog bussen rundt kunne jeg ikke se hende så hun var kommet med den forgående bus. Da jeg kom til camperen var der dog ingen Camilla. Det var ikke godt for vi havde nemlig ingen signal på mobiltelefonerne, så vi kunne ikke sms, ringe eller noget!!!
Finn forsøgte at finde signal og jeg gik tilbage til busserne, de kører jo hele tiden og vi havde hørt at de brugt walkie takie til kommunikation i mellem busserne. Jeg gik ind den næste der kom og spurgte om chaufføren kunne hjælpe mig med en manglende teenager. Camilla blev straks efterlyst i alle busserne, og jeg kørte med ham rundt. Der kom ikke nogen svar umiddelbart fra de andre busser – en havde set to piger, men det kunne jo ikke bruges. Efter lidt tid forsøgte vi igen med lidt mere beskrivelse. Det hjalp på det, der var nogen som havde set Camilla oppe ved visitors center (der hvor vi havde været de to første dage, men det var ikke der vi var i dag) Og vi var jo også på vej der op, så det passede fint. Der fandt vi en lidt betuttet og ked af det Camilla, hun fik en kæmpe krammer og bagefter vi jeg sagt tak til chaufføren for hjælpen. Vi kørte så hele runden tilbage igen. Finn mødte os hvor jeg var stået på. Ingen af os havde haft mobil dækning på noget tidspunkt 🙁
Nu var vi sultne og gik ind på det sted som lå lige ved busstoppe stedet alle fem, her fik vi god aftensmad til billig penge. Det var et specielt koncept med masser af muligheder, pizza, burger, mexicansk, pasta, sandwich og andet koldt. Da vi havde spist kørte vi ud til campingpladsen her var vi ca. kl. 21 vi fik en kop kakao og så var alle trætte igen! 🙂
12. dag 17. oktober Grand Canyon, helikopter
Vågnede 7:15 satte vand over og gik i bad, regnede med at de andre ville være stået op når jeg kom tilbage. Det var meningen at vi i dag ville gå et stykke ned i dalen ( ikke hele vejen, det kan man ikke nå på en dag)
Da jeg vendte tilbage fra badet var der ikke rigtigt kommet liv i nogen endnu, men der begyndte da at ske lidt. Camilla var vågen, men Frederik og Markus sov stadig. Men lidt efter lidt – kom de op og vi fik sat noget morgenmad frem uden for. Det var en skøn morgen med masser af sol og ingen vind.
Da alt var blevet klart til at vi kunne kører – gik Finn lige ind til camping receptionen. Da jeg kiggede der ind for at se hvorfor han ikke var kommet ud igen. Fandt jeg ham i færd med at booke helikopterturen som vi havde talt om skulle være torsdag, men han var ved at booke den til i dag. Det var nok også en bedre ide efter som vi ikke havde været hurtigere ude af sengen. Det blev aftalt at det skulle ske kl. 12:30 og at vi skulle være ved lufthavnen kl. 12:00.
Vi kørte derfor først ind i parken så vi kunne bruge det to timer der var inden kl. blev 12 til noget. Vi så så den film vi ikke havde nået i går, den var rigtig spændende og alle var meget optaget af den. Efter den gik vi i en bogbutik der også var på pladsen. Så fik vi lidt at spise i autocamperen frugt og brød, inden vi kørte den lille tur hen til lufthavnen. Vi var der i god tid kl. 11:45, den halve time inden afgang skulle bruges på at vi alle blev vejet, at se en sikkerheds video og at få en oppustelig redningsvest på ( som bælte) Det var lidt pudsigt at man skulle have en redningsvest på, når nu der ikke var noget særligt vand – men Colorado floden er åbenbart vand nok.
Vi blev derefter placeret på en bænk uden for, mens vi ventede på at helikopteren skulle vende tilbage fra sin forgående tur. Det var spændene at side der og vente med en seddel i hånden hvor ens sæde nummer stod på. Da den endelig kom skulle de tidligere pasagere lige ud først, så blev vi fuldt frem mod maskinen. Inden vi fik vores plads om bord blev vi fotograferet. Så fik vi hver vores plads og hjælp til at spænde selerne, især børnene. Derefter fik vi headset på, så vi kunne hører piloten. Undervejs var der også musik i for at overdøve støjen fra rotoren. Vi skulle flyve ca. 30 min. de 15 min. af den tid var ude over dalen. Først fløj vi over skoven op til kanten og så her hvordan jernbanen snoede sig for at kommer gennem det kuperede landskab. Vi kunne også tydeligt se den styrede skovbrand som skovvæsenet havde sat i gang. Efter lidt tid fløj vi ud over kanten og det var et helt fantastiks syn der mødte os, det var utroligt fascinerende at kunne flyve så tæt hen over de specielle klippe formationer. Og meget tydeliget hvor stor dalen er på tværs. Vi fik en masse detaljer som man ikke ser fra kanten.
Vi kunne fotografere på hele turen og det blev til mere end 100 skud på turen.
Da vi var kommet godt ned igen , blev vi ledt ind i en mini ankomst hvor vores og andres billeder hang klar. Hvis vi ønskede vores billede kunne det erhverves for 20 $, det var et godt billede så det ville vi da gerne. Nu var alle sultne og lidt matte oven på den store oplevelse, så vi satte en kedel vand på gas blusset på parkeringspladsen og fik os en potion nudler. I mens vi spiste overvejede vi hvad vi så skulle, det blev besluttet at kører til Flagstaff for at se på tøj. Det blev igen en Wallmart så nu gider vi ikke det mere.
Så kørte vi tilbage til Campingpladsen, den første time blev brugt på badning og tøjvask, der var stadig nogen der manglede lidt forskelligt tøj. Så det var bare en lille maskine med lidt blandet tøj. Efter det blev der lavet tomat suppe til aftensmad. Da planen er at stå tidligt op i morgen var det nu sengetid.
11. dag 16. oktober Grand Canyon
Da vi havde fået morgen mad, kørte vi mod Grand Canyon, det ville jo tage ca. 1 time at komme der ud.
Da vi havde betalt for at komme ind, fandt vi en parkeringsplads til bilen og gik i retningen af visitor center. For at lære noget mere om stedet og planlægge hvor vi skulle gå hen efter det. Det var både information ud og ind om Grand Canyon – da vi havde set det. Gik vi op til Mather Point for at få det først kig på dalen. Det var ganske storslået at komme ud og se det kæmpe landskab der folde sig ud for vores fødder og så langt øjet kunne se. Vi fik taget en masse billeder, og mødet en anden dansk familie fra Aarhus.
Vi gik et stykke langs kanten (rim trail) og så flere forskellige vinkler af dalen og kunne også se floden nogen steder, det kunne vi ikke det første sted. På et sted der hedder Yavapai var der et lille geologisk information center med udsigt fra store panorama vinduer. Vi gik videre langs kanten, men blev efterhånden også sultne. Derfor gik vi til Market Plaza, for at finde noget mad. Det lykkedes også fint. Der efter prøvede vi to af de tre forskellige gratis shuttle busser, som kører på området for at undgå trafik kaos og unødige ressourcespild. På den måde kom vi ud til Yaki Point, overraskende var det at kl. nu allerede var 15, vi gik igen langs kanten, denne gang var der ikke fine flise stier som, der var inde ved visitors center. Vi så på kortet at der i nærheden var en sti som førte ned i dalen et stykke fra Yaki Point, så vi kig i den retning for at se hvordan man kunne komme ned over de meget stejle sider. Vi kom så til South Kaibab Trailhead, hvor den meget snoede sti gik ned i dalen. Her var også bus stop så vi hoppede på bussen igen, og kom så tilbage til visitors center præcis kl. 17 hvor de lukkede. Vi havde ellers tænk at vi skulle se en film om Grand Canyon, men den må vi vente med at se til i morgen.
Vi gik op og fandt bilen og begyndte på kører turen tilbage til campingpladsen. Da vi kom ud til pladsen var bilen igen tørstig og vi fik tanket på den lokale Shell. Det fik os til at regne lidt på kørsels økonomi på camperen vi var godt klar over at det ville blive en post og at det ikke var specielt økonomisk, så det vi er kommet frem til er at vi kører ca. 4 km. på literen. :-O
Far og drengene smuttede i poolen og Camilla og jeg fik lavet aftensmad majs pandekager med stærk kødsovs, gurgamole og salat. Da vi havde spist blev der set på stjerne – det var en helt fantastisk stjerne himmel. Og så tændte vi bål og sad med tæpper på og nød stilheden og bålet indtil der var gode gløder så kom der gang i skumfidus ristningen.
10. dag 15. oktober Fra Barstow, Californien til Williams, Arizona
Vi vågnede mellem 7 og 8 og var klar til at kører kl. 8:30. Det bliver ca. 500 km. Kørsel i dag. Vi siger farvel til Californien og kører ind i Arizona, for at komme til Grand Canyon.
Vi startede ud med at skulle finde den nemmeste vej fra Interstat 15 som campingpladsen lå ved og over til interstat 40, det blev ved at kører 18 km på Rute 66 (den gamle landevej). Da vi kom på 40 stod der 490 km. Lige ud på denne vej på navigationen. Det er Californiens ørken vi kørte igennem og det var et meget ensformigt landskab af sand med triste små buske så langt øjet rækker eller at der kommer et goldt bjerg.
Da vi krydsede ind til staten Arizona var det et frodigt område omkring Colorado river, som er grænsen mellem Californien og Arizona, men det gik igen hurtigt over i ørken temaet igen da vi kom væk fra floden.
Senere gik motorvejen forbi en lille by hvor Rute 66 gik igennem, i guide bogen stod der at Seligman var inspiration til ”Biler” en tegne film som hele familien har nydt at se. Så vi kørte fra the interstate og ind gennem byen som var en helt speciel. Vi kørte bare igennem, men vi prøve at kører igennem den når vi skal til Las Vegas. Så er der forhåbentlig lidt mere tid til et stop.
Vi kørte videre mod den nye campingplads, som ligger i nærheden af Williams. På vej der til kørte vi igennem byen, for at få handlet inden vi kørte ud på pladsen. Da køleskabet var blevet fyldt op igen , kørte vi ud til pladsen ligger 5 miles ud af vejen mod Grand Canyon. Det er en times kørsel fra campingpladsen ud til dalen – så den tur skal køres et par gange de næste par dage.
Da vi var blevet installeret – gik Frederik, Markus og Camilla i poolen, jeg gik med og sad ved poolen og fik styr på mail og dagens nyheder. Efter det fik børnene skrevet lidt på deres dag bøger. Vi grillet nogle svine koteletter og så vi en film.
9. dag 14. oktober Barstow, Calico Sølvmine spøgelses by og Peggy Sues 50´ restaurant
Oven på den lange kører dag i går var det tid til lidt afslapning, så vi sov så længe vi kunne. Spiste lidt morgen mad, så lidt på pladsen og så en film.
Temperaturen er dejlig og vi fandt sommertøjet frem igen, temp. Var mellem 24 om formiddagen og på mod 30 sidst på dagen.
Efter frokost kørte en af folkene fra KOA os ud til Calico som er en gammel mineby som man forsøger at holde i live som i gammel tid, det var lidt søgt og ikke den helt store oplevelse, men vi fik da en tur i et toget og ned i en mine som gav lidt information om hvordan det havde været at lede efter sølv da det virkelig var hot. På et tidspunkt havde der boret 1.200 mennesker i byen. Ellers var det mest butikker af forskellig slags for at suge lidt flere penge ud af gæsterne.
Vi var tilbage på campingpladsen kl. 16 og så var det ellers tid til en dukkert i poolen.
Vi ledet lidt efter et sted vi kunne spise – på tripadviser kunne vi se at Peggy Sues 50´restaurant, nok var et sted vi skulle prøve. Det så ud til at det var et stykke vej væk (7 km), så vi startede campere op. Og kørte ca. 1 km. Så var vi der 😉 . Det var 50´erne over det hele, skuespiller og musikere fra den tid pryde væggene. Marlyn Monroe, Blues Brothers, Gø og Gogge og Elvis. Resten af indretningen afspejlede også 50´erne.
Maden var god, Finn og jeg fik et godt stykke steak, Camilla fik kylling og drengene fik en burger.
Bagefter kiggede vil lidt i den gaveshop der også var der og på deres Diner Saur have … Se billeder de kommer snart
Så kørte vi ”hele” vejen hjem og så endnu en film.
8. dag 13. oktober Yosemite, Sequoia Grove, overbjerget og syd på gennem tundra til Barstow
Da vi havde en lang dag foran os stod vi tidligt op så vi var klar til at kører kl. lidt over 8.
Vi valgte en anden vej inde i parken via den sydlige indkørsel, det var rart ikke at skulle op langs floden endnu en gang og ulykken fra aftenen før sat også stadig lidt i os. Så det var godt at kører en anden vej.
Det var en smuk morgen alle skyerne fra i går og regnvejrs stemningen var helt væk. Der var mange flotte steder på turen og det var endda inden vi kom ind i parken. Da vi kom ind kørte vi mod Sequoia Grove som ligger 5-10 minutters kørsel fra en sydlige indgang. Her skulle vi lige rundt en lille time og se de rigtigt store Sequoia graner som kan blive op til 2000 år gamle, det er nogle imponerende kæmper som herar tilpasset sig et ekstremt miljø med bla. Skovbrande og tørke. Efter en lille rundtur med store træer, et man kunne gå igennem. Gik vi tilbage mod bilen, på første dele af turen havde der været mange andre mennesker, men nu fik vi det hele lidt for os selv. Det var godt – i en lysning stoppede vi op fordi vi så et meget lille egern. Og mens vi var der piplede det lige pludselig med liv og vi så nok 10 egern rundt i skovbunden på ingen tid.
Vi kørte herefter videre nord på i parken for at komme op til Yosemite Vally, her havde vi et stop ved tunnel view, som jo ikke havde givet det bedste udbud pga. skyerne i går. Nu var der helt frit udsyn til hele dalen og vi fik taget en masse billeder.
Der efter begyndte vi på turen overbjergene tværs igennem Yosemite national park. Fra dalen kørte vi op ad Big Oak Flat Road, for at komme til Tioga Road. Den er hvert år lukket fra november til maj pga. sne, og vi var instrueret i at vi skulle undersørge om vejen var åben inden vi kørte der op. Der var nemlig faldet sne i forgårs (den første), det havde vi tjekket da vi kørte ind i parken om morgnen. Turen over bjerget var ca. 100 km. Da vi havde kørt det første stykke op var det tid at få lidt frokost, så vi holdt en lille pause på en parkeringsplads og fik en kopnudler. Herefter forsatte vi den smukke tur op over bjerget med mange smukke kig, fantastiske klipper, flere store træer som groede de mest utrolige steder. Ind i mellem så vi sne i rabatten fra det snevejr der havde været i forgårs, men det var kun hvor der var skygge det stadig lå der.
Vi kom op over 9000 fod = 3000 meter og der højt oppe var der endnu en eng Tuolumne Meadows det var helt specielt og igennem den gik den flod som forsyner Hetch Hetchy med vand, det er en opdæmmet sø som forsyner San Francisco med drikke vand. Fra engen kunne vi også pludselige se bjerge med sne på det var meget smukt og vi fik et lille stop så vi kunne tage nogle billeder. Vi kørte videre og så efter hånden et mere og mere åbent landskab med hvide klipper som ikke gav mulighed for træ vækst. Her stoppede vi også for at få billeder og så børnene kunne komme ud og strække benene lidt. Efter endnu en halv times kørsel var det slut med Yosemite, vi kørte nu ned af, ret hurtigt i en anden national park – efter en halv time var vi på en interstate=motorvej som vi skulle kører af de næste mange timer. Vi manglede 400 km. og klokken var allerede 14:30, så det var klart at det ville blive sent. Ud over det var køleskabet også lidt små tomt. Vi kørte der ud af og nåede efter 70 km. en by vi kunne købe mad i, som hedder Bishop.
Allerede inden Bishop var det et meget ørkenagtigt landskab vi kørte i og det ændrede sig ikke de næste timer, og til sidst kunne vi ikke se det længere. Da vi var klar over at det ville blive sent inden vi ville være i Barstrow, besluttede vi at der ikke skulle holdes pause andet end hvis vi skulle have brandstof på bilen. Vejen var for det meste øde og jævn. Det bliver jo mørkt omkring kl. 18 og så er det altså mørkt. Vi kørte videre nogle timer og nåede til Barstrow lidt over kl. 20 – Campingpladsen var heldigvis ikke lukket endnu, så vi fik anvist vores plads, toiletter mm. Allerede da vi kom ud af bilen kunne vi mærke at vi nu var kommet syd på og væk fra bjergene, så i morgen skal sommer tøjet findes frem igen.
Det var jo ved at være sent, men vi skulle jo også lige have noget aftensmad. Så vi fik hurtigt bixet en æggekage sammen.
7. dag 12. oktober Yosemite
I dag har vi booket den tour det ikke lykkedes os at komme på i går.
Der for var vi tidligt på færde – vågnede ca. 15 min. i 7 og det passede fint for at kunne blive klar til bussen som ville komme ca. kl. 7:40 efter os, vi måtte dog vente til kl. lidt over 8 før den kom. Der er en del vejarbejde på vejen og derfor var de forsinket. Det var en lille mini bus og vi skulle kører sammen med en guide og fem andre voksne. Guiden var en ældre skole lærer som nu, brugte næsten al sin tid på at kører guide ture. Han var godt solbrændt med hvidt skæg og en meget speciel kasket formet som et bjørne hoved. Han var god til at fortælle og meget ærlig med hans tanker om dagen – det var meningen med turen at vi skulle til Glacier Point, men som vejr udsigten så ud kunne det blive svært at finde det rigtige tidspunkt for en ordentlig udsigt. Glacier Point er en centralt beliggende udsigtspunkt som man kan kører til i bil. Ellers er de andre kun tilgængelige hvis man kan gå eller klatre.
Det blev til at vi i første omgang kørte rundt i bunden af Yosimite vally, altså samme sted som vi var i går, men nu med den afgørende forskel at der var en guide der kendte stedet som kunne fortælle indgående om gletcheren som formede dalen, hvor langt den var nået, hvor den smeltede, om afbrænding af skov, dyreliv og planter osv. Men det blev ved med at små regne og skyerne hang virkelig lavt, så vi endte med at gøre et stop på ca. 1 time ved visitors center. Der havde vi jo været i går, men vi manglede at se noget om indianernes måde at bo på, der var både noget at se udenfor og inde. Så det brugte vi en ½ time på og derefter fandt vi en cafe hvor ungerne kunne på en kop kakao og vi kunne få kaffe.
Da vi mødes igen med de andre, skulle vi have frokost. Det blev på Ahwahnee Hotel der er bygget i 1927, en helt enestående bygning – bygget at sten og træ fra Yosemite. Eik fortalte lidt om bjerg klatrene og viste udstyr og billeder, når de bestiger de stejle sider på El Kapitain tager det fire dage at nå toppen. Så hvordan sover man, til det medbringer klatrene en sammenklappelig firkantet platform som de kan montere i klippespalter så den hænger ud fra klippe vægen på den sover de og slapper af.
Efter frokosten besluttede Eik sig for at det var tid at forsøge at kører til Glacier Point, selvom det stadig så meget skyet ud (skyerne hang ned over klipperne. Det tog ca. 1 time at kører der op, undervejs var der et lille stop hvor, Eik igen kunne fortælle spændeting om frøer og botanik vi ikke havde hørt om tidligere.
Da vi kom op til toppen var det helt skyet til det var umuligt at se noget, længere frem end 10 meter. Men vi besluttede at besøge gavebutikken, mens vi håbede på endnu en gang at det ville lette.
Her fik vi en kop kaffe og fandt ud af at gave butikken kørte med 40% rabat på alt, så gik vi på jagt efter T-shirts og andet jeg fandt en skøn National geographic bog med fotos fra Yosemite og baggrundes viden om områdets historie mm. Vejret blev ikke bedre og vi kørte ned igen. I dalen havde vi et par stop mere inden vi kørte ud af parken.
På vejen hjem blev vi på kørt af en par Taiwan kinesere, det var virkelige en mærkelig ulykke, vi kunne faktisk have været havnet i floden. I en kurve forsøgte de at overhale, men da der ikke var det fornødne overblik til at se at der var modkørende valgte de i den overhalende bil at trække ind – lige i siden på os, i stedet for at bremse. Eik var klart ikke glad og han smed bjørne huen inden han gik i lag med dem.
Det tog noget tid at ordne forsikrings papirer da det viste sig at de jo kørte i en lejet bil. Frederik var noget rystet over episoden. Vi kom dog endelig hjem til vores KOA og camperen, men kl. var nærmest 19:30. Vi havde været forsinket i forvejen men uheldet havde bestemt ikke gjort det bedre.
Heldigvis var der frossen lasagne der bare skulle i mikroovnen, så var der aftensmad! Efter det blev der skrevet lidt tur dagbog, og så var alle pludselig trætte.
Eik fik overtalt os til at ændre vores kørerplan for i morgen, så vi kommer til at kører tværs igennem Yosemite, før vi kører syd på.
6. dag 11. oktober Yosemite
Endnu en gang vågen kl. 5 – men faldt da hurtigt i søvn igen.
Omkring kl.8 kom der liv i os – og der kom juice, mælk, vafler og serial på bordet, efter morgen maden og oprydningen.
En af de mere mærkelige ting vi kunne konstatere på pladsen i går, var i øvrigt også at vi ingen mobil dækning havde. Det blev så lidt mere træls denne dag, som jo er Aages fødselsdag og jeg ville jo gerne ringe og sige tillykke med fødselsdagen. Men det var ikke muligt.
Kørte vi ind mod Yosemite en tur på ca. 60 km. For at komme helt ind til Yosemite Vally visitor Center, men inden vi kom så langt blev Camilla kører syg. Det er lidt på skift vi sidder på de pladser vi har i Camperen mens vi kører, selv om der er fem pladser at vælge i mellem er de ikke optimale for at følge med i kørslen. Og når både mor, Markus og Camilla ind i mellem bøvler med at blive køresyge kan det godt gå glat. Hun kom heldigvis hurtigt oven på, så vi kunne kører videre. Da vi kom til grænsen ind til national parken skulle vi jo betale indgang afgift på 20 $ det gælder så adgang i en uge.
Efter at have kørt endnu et pænt stykke kom vi op i dalen, først fik vi øje på et vandfald som hedder Bridalveil Fall, her kørte Finn ind til siden så børnene kunne komme ud af bilen og se det lidt bedre.
Mens vi stod der gik det pludselig op for mig, at jeg fik sms er! Der var altså mobil dækning, så telefonen kom frem så jeg kunne få ringet til Svebølle. Kl. var 19:30 i Danmark på det tidspunkt så det var perfekt at få sagt tillykke, og fortalt lidt om hvad dagens planer.
Vi kørte helt ind til den centrale parkeringsplads, og gik i små regn hen mod visitor centret. Efter at have set lidt på lokal kunst og forklaringer om granits opståen og historien om Yosemite, kunne vi også se en lille film om området og historien.
Da vi havde set det var det klaret lidt op og vi besluttede os for at vandre lidt op på bjerget. Der var en tur på 5 km. Som ville bringe os op på toppen af et vandfald. Det lød godt og vi tog en af de busser der kører rundt i den centrale del af dalen, hen til camp 4 hvor turen op til Yosemite fall startede.
Her begyndte vi at gå op kl. 14, det var en stejl op stigning med mange ujævne trappetrin, men efter hånden lykkedes det os at komme godt op ad bjerget. Og ind i mellem fik vi øje på et egerne og andre små dyr. Det var også gode steder at tage billeder og der blev klipset en masse undervejs.
Første særlige stop var ca. 1/3 del oppe hvor der var et udsigtspunkt ud over dalen som hedder Columbia Rock, det var i ca. 1500 meter oppe. Vi forsatte med godt mod endnu et stykke op og rundt om en klippe, kunne vi nu se at der slet ikke var noget vand i det vandfald vi var på vej op for at se. Og efter at vi havde talt med nogen andre som havde været hele vejen der oppe kunne vi godt se at det ville være næsten mørkt inden vi både var kommet op og ned. Så vi besluttede os for at vend om og gå ned igen. Vi holdt en lille spise pause inden vi gik tilbage, og den resulterede i at jeg gik sammen med drengene, Finn og Camilla kom lidt efter os.
Da de lidt senere indhentede os kunne de fortælle at de havde set en bjørn.
Det gik overraskende hurtigt at komme ned og vi var alle nede igen inden kl. 16.
Så begav vi os med shuttel bussen tilbage til autocamperen og kørte så mod campingpladsen. Hvor der blev lavet aftens mad, og skrevet dagbog.
5. dag 10. oktober på vej mod Yosemite
Igen vågnede nogen af os kl.5, men det var heldigvis nemt at falde i søvn igen. Så i stedet stod vi op kl. 7:30 Jeg smuttede ud på en lille løbetur i nærheden af pladsen, efter morgen maden var der tid til en hurtig tur i poolen for Markus og mor.
Efter det gjorde vi klar til at kører fra pladsen mod Yosemite. Vi kørte omkring kl.10 denne gang med undertegnede ved rattet. Efter et par timer kom vi til Merced, det var tid at proviantere, tanke og få noget frokost. Vi fik tanket og frokost på en Burger King. Vi blev enige om at prøve at finde en Walmart for at se hvad for en type forretning det er. Det er nærmest som en Bilka, tøj, mad, elektronik, møbler og udendørs afdeling. Vi fik fat på det vi manglede og kørte så videre mod Yosemite.
Efter at have kørt i totalt fladt landskab hele dagen, med vintræer, græskar, majs og pistach træer. Kunne vi pludselig se bakker forude, da vi begyndte at kører op skiftede afgrøderne på markerne til vissent græs og enkelte træer – som der efterhånden blev flere og flere af. Den KOA (Campingplads) vi skal bo på ligger lidt uden for Mariposa på vej ind i Yosemite dalen. Vi fandt den nemt denne gang.
Tjek ind gik nemt, pladsen var denne gang ikke en gennem kørsels plads, men en der skal bakkes ud fra. Det er hurtigt man får sat vand og el på og vognen slår selv over fra gas til el (køleskab mm.) Så vi sad hurtigt uden for på vores bord bænke sæt og fik skrevet postkort mm. Til pladsen var der en grill og et bord bænke sæt.
Vi forsøgte også at booke en heldags bustur, til i morgen men det lykkedes desværre ikke. Det bliver nok også regn i morgen – så måske er det fint at vente til i overmorgen.
Vi er i øvrigt helt uden mobil dækning her på pladsen, det er underligt at ingen kan ringe til os, men at vi har en times gratis internet hverdag.
Efter aftensmaden blev der sat et par film på computeren. Kl. blev der for lidt mere end 21 i dag før der var ro, måske vi sover bedre i nat.
4. Første KOA og Lodi
Første morgen i camperen vågnede vi igen meget tidligt, men det lykkedes dog at trække den til kl. 7. Vi eksperimenterede med et bad i vognen. Det fungerede super fint. Kl. 8 åbnede KOA butikken/registrering så vi kunne få købt noget morgenmad, det var en sparsom butik, men vi fik da mælk, smør, honning, brød og en færdig mix til pandekager.
Det viste sig at den medfølgende pande i vognen ikke rigtig egnede sig til at producere pandekager, de blev noget mærkelige , men vi blev da mætte.
Efter opvask og anden oprydning blev vi klar til at kører en tur, det kræver en opryddet vogn før man kan kører nogen steder. Det gør at vi må rydde op løbende. Vi kom dog af sted mod Lodi som er den nærmeste større by, her skulle vi have købt lidt tøj vi har jo med vilje pakket let til turen og vil så købe nyt tøj til alle. Og så skulle vi også have fundet noget mere til køleskabet, så vi kunne få frokost, aftensmad og morgenmad til et par dage.
På vej tilbage skulle vi ind til Michael Davis vingård som ligger på vejen mellem Lodi og KOA Tower park. Mens mor og far fik smagt på noget vin, kunne børnene løbe rundt uden for og lege i halm og gå på opdagelse i en halloween labyrint. Labyrinten var faktisk meget sjov med forskellige uhyggelige huler og eventyr der var skrevet lidt om. Vi fik købt et par flasker og det var en hyggelig oplevelse.
Vi kørte derefter tilbage til pladsen – på vej ind af den lille vej ind mod pladsen som er ca. 1 km. Byttede vi plads. Finn havde indtil da været ene om at kører autocamperen, men jeg ville jo også gerne i gang, så når de rigtigt lange ture kommer kan vi deles om at kører. Så jeg kørte camperen ind på plads det gik fint, de fleste biler i USA har automatgear og det kræver jo lidt tilvænning at kører med.
Nu hvor vi var tilbage på pladsen og det var ved at blive rigtigt varmt, var det på tide at komme i poolen, der var to bassiner et varmt 38 grader og et koldt på 19 med en rutchebane ned i vandet. Der er jo ikke mange på pladsen, det er uden for højsæsonen, men der var nu pludselig liv i poolen og ca. 10-12 børn.
På vores plads var der uden for et bord og nogle stole og det hele stod på en flisetrasser af meget store specialformede sten – på en af dem var der en bålplads. Da børne så dem og at andre havde bål ville de også gerne have bål og riste skumfiduser, vi havde fået fat på skumfiduserne da vi handlede i Lodi. Så efter bade turen gik jeg mod KOA butikken for at købe brænde og nogle smarte skumfiduspinde de også havde. På vejen der op kom en af pladsmændene forbi i en golfvogn, han hilste og kørte videre. Da jeg kom længere op på pladsen mødte jeg ham igen – hvis du skal i butikken kan du da kører med sagde han, jo tak. Det er meget det vi har oplevet at amerikanerne er venlige og snakker med alle. Vi fik snakke lidt på turen der op, han skulle op og bytte golfvogn da batteriet var ved at være fladt, og det var det vi måtte skubbe den op ad den værste bakke. Da jeg havde handlet og kom ud igen – blev jeg tilbudt at blive kørt tilbage igen! Bare super, der var jo en halv kilometer ned til vognen, så det var super service.
Vi fik lavet noget aftensmad og da vi satte os til at spise uden for, blev bålet tændt. Da gløderne var klar blev der ristet skumfiduser på livet løs, de amerikanske er bare anderledes der er mere gods i dem.
Ind i mellem blev der skrevet lidt dagbog – men det gik lidt i stå. Og vi sluttede aftenen af med en omgang sequence.
Senge tid ca. kl. 21 var alle bare putte klar 🙂
3. Dag Farvel SF
Der er stadig kluder i dagsrytmen, så igen vågnede vi tidligt kl. 5, og skyndte os
at sove igen 🙂
Omkring kl. 8 havde vi været i bad, og gik i restauranten for at få morgen mad.
Så pakkede vi det meste i kufferterne, og gik så ud for at se lidt mere SF.
Vi ville gerne se, den højeste skyskraber i SF, som har form som en pyramide. Efter
vi var kommet der til havde vi også set at den ældste bydel fra guldfunds tiden, var
lige i nærheden, så det måtte vi da lige se.
Der fra kunne vi gå mod havnen tænke vi, men vi var jo da også på vej op ad en af
SFs mange bakker, meget stejle gader med en fantastisk udsigt over bugten. Pludselig
var vi meget tæt på Coir tower, så kunne vi da lige så godt.
Det var et skønt sted med udsigt hele byen og bugten rundt.
Da vi kom ned var kl. 11 – og der var der med kun en time til vi skulle tjekke ud,
vi fandt en vej ned fra toppen, mod havnen via nogle skønne små trapper med små
private haver.
Vi nåede fint retur på 1/2 time. Vi fik pakket færdig og tjekket ud.
Så tog vi med BART subway til Fremont, og der fra med Taxa til mobilhome udlejeren.
Da alle instrukser var givet og alt var læsset, kørte vi i det nærmeste mall. For at
finde tøj og mad. Tøj lykkedes; mad var der ikke noget af, tiden fløj afsted og
pludselig var det bare om at komme videre mod campingpladsen, inden det blev alt for
mørkt.
På vejen faldt Markus igen i søvn, når vi ser på dansktid er kl. Så også fire om
morgnen.
Vi andre er ved at have vent uret, det er dog let at få ungerne i seng.
Efter tre forsøg fandt vi camping pladsen, en time senere end forventet. Alt var
mørkt, men vi fandt dog en kasse med et plads nummer der var tiltænkt os.
Nu har vi så strøm og vand på, alle børn sover. Vi to har været ude på en lille
rundtur på pladsen, i mørket.
2. dag den 7. oktober i San Francisco
Vågnede tidligt allerede omkring kl. 5 men blev dog liggende et par timer mere, men var rigtig klar til morgen mad omkring kl. 8, og gik derfor over til Ferry Station for at se om man kunne få morgenmad der på en søndag. Det var ikke nemt de havde lukket – derfor endte vi tilbage på hotellet. Morgenmad var ikke inklusive i værelset – men det var faktisk billigt vi kunne spise alle 5 for 90,- kr.
Efter morgenmaden fik vi købt en dages billet til bus, sporvogne og kabelsporvogn – og så kørte vi ad Marked st. for at finde en kirke på grænsen til fattigdom – Glide memorial Methodist church.
Efter at have gået lidt rundt fandt vi den rigtige vej og kirken, vi kunne hører musikken ud på gaden. Og vi fandt ud af at man skulle opad en trappe for at komme ind i salen. Gudstjenesten var i gang og vi fik anvist en plads oppe foran. På senen var der 40 sangere og en forsanger – et bandt var klemt sammen i højre side med to pianoer, trommer, guitarist, bas, saksofon og trompet. På højre side af platformen som var mindre sad mødelederen og dagens taler.
Vi hørte et par sange, et vidnesbyrd og prædiken. Så var det slut kl. ca. 9:30 så de var klar til næste omgang kl. 10, det var en blandet menighed af, mænd og kvinder, men også transvestitter – kirken rækker ud til særligt de hjemløse som der var en del af i området, både ved at skaffe bolig og madudlevering.
Efter gudstjenesten gik vi mod Powel for at komme med Kabelbanen i retningen af Chinatown – men der spildt vi bare en masse tid på at stå i kø. Så det endte med at vi forlod køen og gik til Chinatown til fods.
Vi kom ind gennem indgangen med drager hoved og løver, og kom nu ind i en farverig verden med, mange turist fokuserede butikker, men ind i mellem også nogen med rigtige spændene kinesiske varer. Hjemme fra havde vi fået et tip om at tjekke parallel gaden til venstre for hoved vejen i Chinatown. Der fandt vi da også mange lokale på jagt efter særlige grønsager, frugter og specielle fisk mm.
Vi besluttede at prøve endnu en gang at komme med kabelbanen, fra Chinatown og det lykkedes, men den ville ikke fører os ned til havnenen omkring Fishermans warf, men der imod på en lige linje tværs over halv øen. Vi besluttedes os derfor for at prøve Powel linjen endnu en gang, men det var dumt. Der var stadig mange mennesker og efter at have ventet forgæves et par gange gik vi mod den næste gade for at fange en sporvogn. Det lykkedes hurtigt at komme med en som var totalt overfyldt, efter 7-8 minutter i den hoppede vi af igen for at få en sporvogn eller bus som kørte i retningen af havnen. Lige rundt om det hjørne var der pludselige en Pharmacy (mini markede, med apotek) så der smuttede vi lige ind efter ekstra vand og frugt. Vi var et stykke over frokost tid, men ingen af os var rigtig sultne pga. den gode morgenmad, men en frugt er jo altid godt. Vi gik et par gader og fangede så en bus der kørte mod havnen – også den var totalt fuld, alle ville gerne ned til havnen denne dag. Og det blev klart hvorfor, der var både sejlbådes konkurrence, fleet show, så der var proppet med mennesker. Vi så lidt på alle de mange folk og forsøgte at følge lidt med i hvad speakeren havde at fortælle om sejlbådenes kamp, den blive vundet af den amerikanske båd. Så gik vi lidt ud langs kysten for at kunne se ud til Golden gate, og mens vi var på vej op ad en bakke dukkede der en lille flyvemaskine op som lavede de mest utrolige stunds, spins mm. Totalt sejt. Efter ham var det en stor jet det havde gang i noget lign. det var helt vildt.
Da vi havde set broen, ja det var på afstand ( der var jo stadig 5-6 km. der ud) vendte vi næsen hjem ad, gennem alle de mennesker der var forsamlet både for at se jæger fly og sejlbåde – der var utroligt mange mennesker. Pludselig var der 6 jægere som lavede show det var meget dygtige og fløj helt tæt i deres formationer, det blev ved i hen ved 1½ time, mens vi bevægede os igennem fisherman´ s Warf. Det er ellers et spændene sted med forskellige typer at kunstnere, billede, underholdning mm.
Vi fandt frem til en Ben & Jerrys og fik en god is, inden vi gik ud for at lede efter en sporvogn som kunne kører os i retningen af hotellet. Sjovt nok var vi ikke de eneste der gerne ville med sporvognen, det var nok essensen af hele den dag at der bare var ekstremt mange mennesker i byen den dag. Men det lykkedes da at komme ind i den samme sporvogn alle fem, sammen med alle de andre. Og så gik det af sted, chauføren besluttede at hun kun ville stoppe for at sætte nogen af, når nu der var så mange med.
Så det blev kun stoppet en gang inde vi kom til Ferry station – vi var på hotellet et par timer inden vi gik ud for at finde noget aftensmad, der hvor vi troede der ville være meget at vælg i mellem var de alle gået hjem. Det var jo også søndag, men så fandt vi en anden slags burger restaurant, som vi besluttede os for at prøve. Alle var i øvrigt så trætte at det var godt man bare kunne få sin mad hurtigt og komme hjem i seng.