11. dag 16. oktober Grand Canyon

Da vi havde fået morgen mad, kørte vi mod Grand Canyon, det ville jo tage ca. 1 time at komme der ud.
Da vi havde betalt for at komme ind, fandt vi en parkeringsplads til bilen og gik i retningen af visitor center. For at lære noget mere om stedet og planlægge hvor vi skulle gå hen efter det. Det var både information ud og ind om Grand Canyon – da vi havde set det. Gik vi op til Mather Point for at få det først kig på dalen. Det var ganske storslået at komme ud og se det kæmpe landskab der folde sig ud for vores fødder og så langt øjet kunne se. Vi fik taget en masse billeder, og mødet en anden dansk familie fra Aarhus.
Vi gik et stykke langs kanten (rim trail) og så flere forskellige vinkler af dalen og kunne også se floden nogen steder, det kunne vi ikke det første sted. På et sted der hedder Yavapai var der et lille geologisk information center med udsigt fra store panorama vinduer. Vi gik videre langs kanten, men blev efterhånden også sultne. Derfor gik vi til Market Plaza, for at finde noget mad. Det lykkedes også fint. Der efter prøvede vi to af de tre forskellige gratis shuttle busser, som kører på området for at undgå trafik kaos og unødige ressourcespild. På den måde kom vi ud til Yaki Point, overraskende var det at kl. nu allerede var 15, vi gik igen langs kanten, denne gang var der ikke fine flise stier som, der var inde ved visitors center. Vi så på kortet at der i nærheden var en sti som førte ned i dalen et stykke fra Yaki Point, så vi kig i den retning for at se hvordan man kunne komme ned over de meget stejle sider. Vi kom så til South Kaibab Trailhead, hvor den meget snoede sti gik ned i dalen. Her var også bus stop så vi hoppede på bussen igen, og kom så tilbage til visitors center præcis kl. 17 hvor de lukkede. Vi havde ellers tænk at vi skulle se en film om Grand Canyon, men den må vi vente med at se til i morgen.
Vi gik op og fandt bilen og begyndte på kører turen tilbage til campingpladsen. Da vi kom ud til pladsen var bilen igen tørstig og vi fik tanket på den lokale Shell. Det fik os til at regne lidt på kørsels økonomi på camperen vi var godt klar over at det ville blive en post og at det ikke var specielt økonomisk, så det vi er kommet frem til er at vi kører ca. 4 km. på literen. :-O
Far og drengene smuttede i poolen og Camilla og jeg fik lavet aftensmad majs pandekager med stærk kødsovs, gurgamole og salat. Da vi havde spist blev der set på stjerne – det var en helt fantastisk stjerne himmel. Og så tændte vi bål og sad med tæpper på og nød stilheden og bålet indtil der var gode gløder så kom der gang i skumfidus ristningen.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.