12. dag 17. oktober Grand Canyon, helikopter

Vågnede 7:15 satte vand over og gik i bad, regnede med at de andre ville være stået op når jeg kom tilbage. Det var meningen at vi i dag ville gå et stykke ned i dalen ( ikke hele vejen, det kan man ikke nå på en dag)
Da jeg vendte tilbage fra badet var der ikke rigtigt kommet liv i nogen endnu, men der begyndte da at ske lidt. Camilla var vågen, men Frederik og Markus sov stadig. Men lidt efter lidt – kom de op og vi fik sat noget morgenmad frem uden for. Det var en skøn morgen med masser af sol og ingen vind.
Da alt var blevet klart til at vi kunne kører – gik Finn lige ind til camping receptionen. Da jeg kiggede der ind for at se hvorfor han ikke var kommet ud igen. Fandt jeg ham i færd med at booke helikopterturen som vi havde talt om skulle være torsdag, men han var ved at booke den til i dag. Det var nok også en bedre ide efter som vi ikke havde været hurtigere ude af sengen. Det blev aftalt at det skulle ske kl. 12:30 og at vi skulle være ved lufthavnen kl. 12:00.
Vi kørte derfor først ind i parken så vi kunne bruge det to timer der var inden kl. blev 12 til noget. Vi så så den film vi ikke havde nået i går, den var rigtig spændende og alle var meget optaget af den. Efter den gik vi i en bogbutik der også var på pladsen. Så fik vi lidt at spise i autocamperen frugt og brød, inden vi kørte den lille tur hen til lufthavnen. Vi var der i god tid kl. 11:45, den halve time inden afgang skulle bruges på at vi alle blev vejet, at se en sikkerheds video og at få en oppustelig redningsvest på ( som bælte) Det var lidt pudsigt at man skulle have en redningsvest på, når nu der ikke var noget særligt vand – men Colorado floden er åbenbart vand nok.
Vi blev derefter placeret på en bænk uden for, mens vi ventede på at helikopteren skulle vende tilbage fra sin forgående tur. Det var spændene at side der og vente med en seddel i hånden hvor ens sæde nummer stod på. Da den endelig kom skulle de tidligere pasagere lige ud først, så blev vi fuldt frem mod maskinen. Inden vi fik vores plads om bord blev vi fotograferet. Så fik vi hver vores plads og hjælp til at spænde selerne, især børnene. Derefter fik vi headset på, så vi kunne hører piloten. Undervejs var der også musik i for at overdøve støjen fra rotoren. Vi skulle flyve ca. 30 min. de 15 min. af den tid var ude over dalen. Først fløj vi over skoven op til kanten og så her hvordan jernbanen snoede sig for at kommer gennem det kuperede landskab. Vi kunne også tydeligt se den styrede skovbrand som skovvæsenet havde sat i gang. Efter lidt tid fløj vi ud over kanten og det var et helt fantastiks syn der mødte os, det var utroligt fascinerende at kunne flyve så tæt hen over de specielle klippe formationer. Og meget tydeliget hvor stor dalen er på tværs. Vi fik en masse detaljer som man ikke ser fra kanten.
Vi kunne fotografere på hele turen og det blev til mere end 100 skud på turen.
Da vi var kommet godt ned igen , blev vi ledt ind i en mini ankomst hvor vores og andres billeder hang klar. Hvis vi ønskede vores billede kunne det erhverves for 20 $, det var et godt billede så det ville vi da gerne. Nu var alle sultne og lidt matte oven på den store oplevelse, så vi satte en kedel vand på gas blusset på parkeringspladsen og fik os en potion nudler. I mens vi spiste overvejede vi hvad vi så skulle, det blev besluttet at kører til Flagstaff for at se på tøj. Det blev igen en Wallmart så nu gider vi ikke det mere.
Så kørte vi tilbage til Campingpladsen, den første time blev brugt på badning og tøjvask, der var stadig nogen der manglede lidt forskelligt tøj. Så det var bare en lille maskine med lidt blandet tøj. Efter det blev der lavet tomat suppe til aftensmad. Da planen er at stå tidligt op i morgen var det nu sengetid.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.