Først på morgnen rydde vi op og pakkede videre, mens vi ventede på at der kom liv I børnene. Efter hånden som den første time gik blev det klart at der ikke var kuffert kapacitet til vores sko, og der var heller ikke noget vi kunne få til morgenmad, så vi gik op i Cirkus Cirkus det nærmeste hotel / kasino og fandt deres morgenmadsbuffet. Det var fedt bare at kunne spise pandekager, æg og bacon mm. og så skulle der jo heller ikke vaskes op. På vej tilbage fandt vi en taske som kunne bruges til de sidste ting.
Kl. var nu lidt over 10 og vi sendte drengene i poolen og Camilla med til at holde øje med dem. Og så havde vi ellers travlt med at blive færdige med rengøring og pakning, igen skulle vi være ud af pladsen kl. 11 for ikke at skulle betale for en dag mere. Det nåede vi lige præcis.
Vi kørte så ud mod Cruiseamerica.com for at aflevere autocamperen, det gik nemt der var ikke noget at udsætte på oprydningen. Og de sørgede for at skaffe en taxa til os. Vi kørte direkte mod lufthavnen og tænkte at der var god tid, men det skulle vise sig at være godt at vi kom i god tid. Der var nemlig lidt problemer med forsinkelse på vores første fly, og derfor skulle der speciel hjælp til for at få vores boardingpas. Vi blev derfor klar over at vores transit tid i Los Angeles ville være meget presset, så vi skulle skynde os mod gaten når vi landede.
Så var der så ca. 1½ time hvor vi ventede på afgang, i den første ½ time opdagede Finn at hans lommekniv var kommet med i hans jakkelomme 🙁 det var jo lidt træls. Men det var der nogen som havde tænkt på så den blev sendt med post hjem til Danmark. Efter sikkerheds tjek, sad vi i gaten og ventede resten af tiden. Flyet var først ikke forsinket alligevel, men blev det så alligevel.
Så da vi kom til LA var det meget presset. Transit var noget bøvl, vi endte helt uden for lufthavnen for at finde en transit bus. Og da vi kom til tjek in, kaldte de allerede på os over højtaler anlægget. Vi skulle så igennem sikkerhedstjek igen, og mens vi stod der blev vi kaldt ud igen. Men vi nåede det :-). Så nu stod den så på flyvning det meste af natten, mens vi fløj mod solen og Paris.
FERIE
En log over vores ferier og andre hændelser
FERIE
En log over vores ferier og andre hændelser