Efter lidt morgenmad i flyverne lande 14:06 i Paris, her var igen forholdsvis kort tid i transit. Så det meste af tiden gik med sikkerhedstjek og at gå modgaten og kører i lufthavnsbus. Bording skulle starte lige da vi kom til den rigtige gate og den sidste paskontrol. Men der gik 10 min. før de startede, det var også en lille maskine vi skulle med, så det gik hurtigt at få folk om bord. Vi kom planmæssigt af sted 15:25 og landede også efter planen i Billund kl. 17:10. Bagagen var hurtigt klar, så allerede 15 min. over fem var vi i modtagelsen hvor Flemming og Margrethe stod klar, de havde bilen med til os.
Og så gik det endelig det sidste stykke hjem til Aarhus.

Først på morgnen rydde vi op og pakkede videre, mens vi ventede på at der kom liv I børnene. Efter hånden som den første time gik blev det klart at der ikke var kuffert kapacitet til vores sko, og der var heller ikke noget vi kunne få til morgenmad, så vi gik op i Cirkus Cirkus det nærmeste hotel / kasino og fandt deres morgenmadsbuffet. Det var fedt bare at kunne spise pandekager, æg og bacon mm. og så skulle der jo heller ikke vaskes op. På vej tilbage fandt vi en taske som kunne bruges til de sidste ting.
Kl. var nu lidt over 10 og vi sendte drengene i poolen og Camilla med til at holde øje med dem. Og så havde vi ellers travlt med at blive færdige med rengøring og pakning, igen skulle vi være ud af pladsen kl. 11 for ikke at skulle betale for en dag mere. Det nåede vi lige præcis.
Vi kørte så ud mod Cruiseamerica.com for at aflevere autocamperen, det gik nemt der var ikke noget at udsætte på oprydningen. Og de sørgede for at skaffe en taxa til os. Vi kørte direkte mod lufthavnen og tænkte at der var god tid, men det skulle vise sig at være godt at vi kom i god tid. Der var nemlig lidt problemer med forsinkelse på vores første fly, og derfor skulle der speciel hjælp til for at få vores boardingpas. Vi blev derfor klar over at vores transit tid i Los Angeles ville være meget presset, så vi skulle skynde os mod gaten når vi landede.
Så var der så ca. 1½ time hvor vi ventede på afgang, i den første ½ time opdagede Finn at hans lommekniv var kommet med i hans jakkelomme 🙁 det var jo lidt træls. Men det var der nogen som havde tænkt på så den blev sendt med post hjem til Danmark. Efter sikkerheds tjek, sad vi i gaten og ventede resten af tiden. Flyet var først ikke forsinket alligevel, men blev det så alligevel.
Så da vi kom til LA var det meget presset. Transit var noget bøvl, vi endte helt uden for lufthavnen for at finde en transit bus. Og da vi kom til tjek in, kaldte de allerede på os over højtaler anlægget. Vi skulle så igennem sikkerhedstjek igen, og mens vi stod der blev vi kaldt ud igen. Men vi nåede det :-). Så nu stod den så på flyvning det meste af natten, mens vi fløj mod solen og Paris.

Næste morgen spiste vi morgenmad uden for autocamperen igen, det blæste dog noget mere end i går.
Planen i dag var at købe en busbillet til 24 timer, så vi kunne kører op og ned at Las Vegas boulevard, og hoppe af og på når vi ville i de 24 timer. Vi købte billetten omkring kl. 11 og begyndte så at kører mod den sydlige ende, hvor vi blandt andet så skibe ved treasure Island, springvand, vandfald, Venedig med gondoler, New York med rutsjebane osv. Vi fik frokost på en Mac Donalds, da vi indtil nu ikke havde prøvet det og vi kunne jo ikke være i USA og så ikke komme på den gyldne måge.
Vi kørte så langt vi kunne mod syd med bussen, for at slappe lidt af i benene. Og begyndte så at kører mod nord med bussen, hvor vi stod af ved M & M´s huset. Der var M & M´s varer i 4 etager, og en 3D biograf. Efter det besøg og lidt slik indkøb. Gik vi ind i Coca Cola huset, som mest var T-shirt og andre Coca Cola ting. Der var dog også mulighed for at prøve 16 forskellige Colaagtige drikke fra hele verden (mod betaling). Det prøvede vi og det var faktisk meget hyggeligt at smage på det samme alle fem og hører hvad børnene syntes.
Efter det kørte vi med bussen tilbage for at slappe lidt af ved poolen, inden vi skulle ud og spise aftensmad. Der blev også brugt lidt tid på, at begynde med at pakke kufferter, så vi kunne se om der var plads nok i de kufferter vi har.
Vi gik igen ud og fandt en bus, denne gang kørte vi hele vejen mod nord af Las Vegas boulevard, det var dog i den anden sydlige del vi skulle spise, men vi ville gerne lige forbi stratosphere og se natte lys både i nord og syd. Da bussen nåede det nordligste punkt fandt vi den næste sydgående og kørte med den til Coca Cola – hvor vi også havde fundet en Outback restaurant som vi var blevet anbefalet. Det viste sig at være nogle gode anbefalinger som stedet sagtens kunne leve op til – vi fik dejlig mad og super god betjening. Efter at vi havde spist fik Camilla og jeg øje på endnu en spændende tøjbutik, som vi fik lov til at se lidt nærmere på. Efter lidt tid var drengene dog trætte og ville hjem, så igen fik Camilla og jeg lidt shoppe tid for os selv. Og tog så efterfølgende selv en bus hjem bagefter. Butikken lukkede kl. 23.00 så der måtte vi stoppe 🙂

Vi sov så længe vi kunne, fik noget morgen mad ude i solen. Selv om det igen havde været en kold nat så var det allerede gode temperature til at side ude. Efter morgen maden gik børnene i poolen og vi fik vasket op og ryddet op så vi var klart til at kører. Normalt ville poolen først åbne kl. 10, men de havde fået lov til at hoppe i kl. 9:30 allerede, så da den var kl. 10:15 blev de sendt i bad, så vi kunne komme af sted. Vi skulle være ude inden kl. 11 når det var sidste dag på pladsen.
Så begyndte vi på dagens kører tur mod Las Vegas på ca. 380 km. Med et større stop i Seligman som vi også kørte igennem på vejen ud til Grand Canyon, det er fødestedet for Rute 66. Det mener de selv og forsøger derfor at levere varen i den godt gamle stil som i 50´erne, gamle biler, filmstjerner osv. Som en nyere ting er det også her at folkene bag filmen ”Biler” har fået deres inspiration, så vi fandt flere biler med øjne som passede til roller i filmen. Det var sjovt at se på og vi fandt også en speciel burgerbar hvor vi fik vores frokost. Efter det kørte vi videre på den gamle rute 66, for at se et lidt andet landskab. Efter en times tid kom vi tilbage på motorvejen til Las Vegas. Efter nogle timer kom vi over Colorado floden og det var grænsen mellem Arizona og Nevada. Det er samme sted Hover Dam er, en opdæmning af Colorado floden som danner, Lake Mead (en sø). Søen havde en helt utrolig flot blå farve, så vi fandt en side vej så vi lige kunne holde lidt og se på den.
Vi skulle stadig kører 40 km. før vi var helt i Las Vegas, da der var lidt spørgsmål omkring afleveringen af autocamperen vi gerne ville have svar på kørte vi forbi deres kontor inden de lukkede, det var lige på vejen. Her fra kørte vi mod KOA Circus Circus som ligger midt inde i byen, det betød at vi kørte på veje med fire og fem vejbaner hver vej. Men det lykkedes at komme fornuftigt i gennem det, selv om det var med svedige hænder.
Vi var ved campingpladsen ca. kl. 17, det er et stort asfalteret område med nogle få ”øer” med oliventræer og græs under. Vi er heldig at vores plads ligger op til sådan en lille ”ø”.
Vi gik ud og fandt the strip som Las Vegas boulevard også kaldes, for at se lidt på alle de oplyste bygninger mm. og finde noget aftensmad. Vi gik egentlige efter en bestemt restaurant som Finn havde fundet på TripAdvisor, men der hvor den skulle være var der bare en stor byggeplads. Vi gik et stykke ned af gaden og vendte så om for ikke at slide os selv op på at gå. På den anden side lå der en anden restaurant med gode anmeldelser så der gik vi ind og fik burger, laks og steak til vi var lige ved at revne 🙂
Efter det var vi bare klar på at komme hjem i autocamperen og sove.

Vi ville ha været stået tidligt op – så vi kunne se solopgangen ud i dalen, men den var næsten oppe inden kom af sted fra campingpladsen. Frederik var smuttet i noget tøj, Camilla og Markus sov videre på den lave seng. Så vi nåede da tidligt ud i dalen alligevel. Kl. 8:45 spiste vi morgenmad på parkeringspladsen. Efter at have skaffet noget vand og sikret at vi havde de andre ting der var nødvendig for at vandre ned i dalen begav vi os ned af Bright Angles trail kl. 9.15. Det ville ikke på nogen måde være muligt for at os at nå helt ned i dalens bund (Colorado river) det skal man mindst bruge to dage til. Men der var sat nogle milepæle ud som man kunne sigte efter og med dem nogle anvisninger på hvor lang tid det ville tage at gå op igen.
Den første var 1.5 mile som vel ca. svarer til 2,5 km, den næste var så 3 mile altså ca. 5 km. Der efter kom der et sted som bliver kaldt Indian Garden 4.5 mile – 7,5 km, efter Indian Garden skulle man bruge flere dage på turen. Og da der kun var den samme vej tilbage, ville alle ture være dobbelt så lange. Det lykkedes os at går ned til 3 mile på lige under 2 timer det er en højde forskel fra 2.088 på toppen og 1.447 ved 3 mile. Ved disse pause stationer var der vand, hus med læ og toiletter. Alt selvfølgeligt primitivt, men brugbart.
Vi havde hørt at det kunne tage op til det dobbelt tid at komme op igen, så vi besluttede at gå op fra 3 mile, så vi også kunne nå lidt andet i eftermiddagen. Det gik godt med at komme op igen selv om det var noget mere hårdt end at gå ned, men vi brugte ikke ekstra tid på at gå op og stod derfor ved begyndelsen igen kl. 13:30.
Vi besluttede derfor at kører en tur med den sidste shuttle bus vi endnu ikke havde prøvet, nemlig den røde. Den førte os langs med kanten mod vest til flere forskellige udsigts steder, vi blev siddende i bussen til vi nåede det sidste stop, Hermits rest. Eneboerens sted. Her fik vi en is og genkendt nu noget af landskabet fra helikopter turen i går. Vi hoppede på bussen igen og så et par af de andre steder på vejen tilbage. ca. kl. 16:15 var vi ved rigth Angles trail igen. Her besluttede vi at Finn og drengen gik mod camperen og Camilla og jeg gik ud for at se på noget kunst fra lokale kunstnere på Kolb museum. Efter det tjekkede vi et par souvenir butikker, Camilla blev dog træt af det og besluttede sig for at hun ville tage over til camperen selv. Da jeg lidt efter var færdig og tog bussen rundt kunne jeg ikke se hende så hun var kommet med den forgående bus. Da jeg kom til camperen var der dog ingen Camilla. Det var ikke godt for vi havde nemlig ingen signal på mobiltelefonerne, så vi kunne ikke sms, ringe eller noget!!!
Finn forsøgte at finde signal og jeg gik tilbage til busserne, de kører jo hele tiden og vi havde hørt at de brugt walkie takie til kommunikation i mellem busserne. Jeg gik ind den næste der kom og spurgte om chaufføren kunne hjælpe mig med en manglende teenager. Camilla blev straks efterlyst i alle busserne, og jeg kørte med ham rundt. Der kom ikke nogen svar umiddelbart fra de andre busser – en havde set to piger, men det kunne jo ikke bruges. Efter lidt tid forsøgte vi igen med lidt mere beskrivelse. Det hjalp på det, der var nogen som havde set Camilla oppe ved visitors center (der hvor vi havde været de to første dage, men det var ikke der vi var i dag) Og vi var jo også på vej der op, så det passede fint. Der fandt vi en lidt betuttet og ked af det Camilla, hun fik en kæmpe krammer og bagefter vi jeg sagt tak til chaufføren for hjælpen. Vi kørte så hele runden tilbage igen. Finn mødte os hvor jeg var stået på. Ingen af os havde haft mobil dækning på noget tidspunkt 🙁
Nu var vi sultne og gik ind på det sted som lå lige ved busstoppe stedet alle fem, her fik vi god aftensmad til billig penge. Det var et specielt koncept med masser af muligheder, pizza, burger, mexicansk, pasta, sandwich og andet koldt. Da vi havde spist kørte vi ud til campingpladsen her var vi ca. kl. 21 vi fik en kop kakao og så var alle trætte igen! 🙂

Da vi havde fået morgen mad, kørte vi mod Grand Canyon, det ville jo tage ca. 1 time at komme der ud.
Da vi havde betalt for at komme ind, fandt vi en parkeringsplads til bilen og gik i retningen af visitor center. For at lære noget mere om stedet og planlægge hvor vi skulle gå hen efter det. Det var både information ud og ind om Grand Canyon – da vi havde set det. Gik vi op til Mather Point for at få det først kig på dalen. Det var ganske storslået at komme ud og se det kæmpe landskab der folde sig ud for vores fødder og så langt øjet kunne se. Vi fik taget en masse billeder, og mødet en anden dansk familie fra Aarhus.
Vi gik et stykke langs kanten (rim trail) og så flere forskellige vinkler af dalen og kunne også se floden nogen steder, det kunne vi ikke det første sted. På et sted der hedder Yavapai var der et lille geologisk information center med udsigt fra store panorama vinduer. Vi gik videre langs kanten, men blev efterhånden også sultne. Derfor gik vi til Market Plaza, for at finde noget mad. Det lykkedes også fint. Der efter prøvede vi to af de tre forskellige gratis shuttle busser, som kører på området for at undgå trafik kaos og unødige ressourcespild. På den måde kom vi ud til Yaki Point, overraskende var det at kl. nu allerede var 15, vi gik igen langs kanten, denne gang var der ikke fine flise stier som, der var inde ved visitors center. Vi så på kortet at der i nærheden var en sti som førte ned i dalen et stykke fra Yaki Point, så vi kig i den retning for at se hvordan man kunne komme ned over de meget stejle sider. Vi kom så til South Kaibab Trailhead, hvor den meget snoede sti gik ned i dalen. Her var også bus stop så vi hoppede på bussen igen, og kom så tilbage til visitors center præcis kl. 17 hvor de lukkede. Vi havde ellers tænk at vi skulle se en film om Grand Canyon, men den må vi vente med at se til i morgen.
Vi gik op og fandt bilen og begyndte på kører turen tilbage til campingpladsen. Da vi kom ud til pladsen var bilen igen tørstig og vi fik tanket på den lokale Shell. Det fik os til at regne lidt på kørsels økonomi på camperen vi var godt klar over at det ville blive en post og at det ikke var specielt økonomisk, så det vi er kommet frem til er at vi kører ca. 4 km. på literen. :-O
Far og drengene smuttede i poolen og Camilla og jeg fik lavet aftensmad majs pandekager med stærk kødsovs, gurgamole og salat. Da vi havde spist blev der set på stjerne – det var en helt fantastisk stjerne himmel. Og så tændte vi bål og sad med tæpper på og nød stilheden og bålet indtil der var gode gløder så kom der gang i skumfidus ristningen.

Oven på den lange kører dag i går var det tid til lidt afslapning, så vi sov så længe vi kunne. Spiste lidt morgen mad, så lidt på pladsen og så en film.
Temperaturen er dejlig og vi fandt sommertøjet frem igen, temp. Var mellem 24 om formiddagen og på mod 30 sidst på dagen.
Efter frokost kørte en af folkene fra KOA os ud til Calico som er en gammel mineby som man forsøger at holde i live som i gammel tid, det var lidt søgt og ikke den helt store oplevelse, men vi fik da en tur i et toget og ned i en mine som gav lidt information om hvordan det havde været at lede efter sølv da det virkelig var hot. På et tidspunkt havde der boret 1.200 mennesker i byen. Ellers var det mest butikker af forskellig slags for at suge lidt flere penge ud af gæsterne.
Vi var tilbage på campingpladsen kl. 16 og så var det ellers tid til en dukkert i poolen.
Vi ledet lidt efter et sted vi kunne spise – på tripadviser kunne vi se at Peggy Sues 50´restaurant, nok var et sted vi skulle prøve. Det så ud til at det var et stykke vej væk (7 km), så vi startede campere op. Og kørte ca. 1 km. Så var vi der 😉 . Det var 50´erne over det hele, skuespiller og musikere fra den tid pryde væggene. Marlyn Monroe, Blues Brothers, Gø og Gogge og Elvis. Resten af indretningen afspejlede også 50´erne.
Maden var god, Finn og jeg fik et godt stykke steak, Camilla fik kylling og drengene fik en burger.
Bagefter kiggede vil lidt i den gaveshop der også var der og på deres Diner Saur have … Se billeder de kommer snart
Så kørte vi ”hele” vejen hjem og så endnu en film.

Endnu en gang vågen kl. 5 – men faldt da hurtigt i søvn igen.
Omkring kl.8 kom der liv i os – og der kom juice, mælk, vafler og serial på bordet, efter morgen maden og oprydningen.
En af de mere mærkelige ting vi kunne konstatere på pladsen i går, var i øvrigt også at vi ingen mobil dækning havde. Det blev så lidt mere træls denne dag, som jo er Aages fødselsdag og jeg ville jo gerne ringe og sige tillykke med fødselsdagen. Men det var ikke muligt.
Kørte vi ind mod Yosemite en tur på ca. 60 km. For at komme helt ind til Yosemite Vally visitor Center, men inden vi kom så langt blev Camilla kører syg. Det er lidt på skift vi sidder på de pladser vi har i Camperen mens vi kører, selv om der er fem pladser at vælge i mellem er de ikke optimale for at følge med i kørslen. Og når både mor, Markus og Camilla ind i mellem bøvler med at blive køresyge kan det godt gå glat. Hun kom heldigvis hurtigt oven på, så vi kunne kører videre. Da vi kom til grænsen ind til national parken skulle vi jo betale indgang afgift på 20 $ det gælder så adgang i en uge.
Efter at have kørt endnu et pænt stykke kom vi op i dalen, først fik vi øje på et vandfald som hedder Bridalveil Fall, her kørte Finn ind til siden så børnene kunne komme ud af bilen og se det lidt bedre.
Mens vi stod der gik det pludselig op for mig, at jeg fik sms er! Der var altså mobil dækning, så telefonen kom frem så jeg kunne få ringet til Svebølle. Kl. var 19:30 i Danmark på det tidspunkt så det var perfekt at få sagt tillykke, og fortalt lidt om hvad dagens planer.
Vi kørte helt ind til den centrale parkeringsplads, og gik i små regn hen mod visitor centret. Efter at have set lidt på lokal kunst og forklaringer om granits opståen og historien om Yosemite, kunne vi også se en lille film om området og historien.
Da vi havde set det var det klaret lidt op og vi besluttede os for at vandre lidt op på bjerget. Der var en tur på 5 km. Som ville bringe os op på toppen af et vandfald. Det lød godt og vi tog en af de busser der kører rundt i den centrale del af dalen, hen til camp 4 hvor turen op til Yosemite fall startede.
Her begyndte vi at gå op kl. 14, det var en stejl op stigning med mange ujævne trappetrin, men efter hånden lykkedes det os at komme godt op ad bjerget. Og ind i mellem fik vi øje på et egerne og andre små dyr. Det var også gode steder at tage billeder og der blev klipset en masse undervejs.
Første særlige stop var ca. 1/3 del oppe hvor der var et udsigtspunkt ud over dalen som hedder Columbia Rock, det var i ca. 1500 meter oppe. Vi forsatte med godt mod endnu et stykke op og rundt om en klippe, kunne vi nu se at der slet ikke var noget vand i det vandfald vi var på vej op for at se. Og efter at vi havde talt med nogen andre som havde været hele vejen der oppe kunne vi godt se at det ville være næsten mørkt inden vi både var kommet op og ned. Så vi besluttede os for at vend om og gå ned igen. Vi holdt en lille spise pause inden vi gik tilbage, og den resulterede i at jeg gik sammen med drengene, Finn og Camilla kom lidt efter os.
Da de lidt senere indhentede os kunne de fortælle at de havde set en bjørn.
Det gik overraskende hurtigt at komme ned og vi var alle nede igen inden kl. 16.
Så begav vi os med shuttel bussen tilbage til autocamperen og kørte så mod campingpladsen. Hvor der blev lavet aftens mad, og skrevet dagbog.

Igen vågnede nogen af os kl.5, men det var heldigvis nemt at falde i søvn igen. Så i stedet stod vi op kl. 7:30 Jeg smuttede ud på en lille løbetur i nærheden af pladsen, efter morgen maden var der tid til en hurtig tur i poolen for Markus og mor.
Efter det gjorde vi klar til at kører fra pladsen mod Yosemite. Vi kørte omkring kl.10 denne gang med undertegnede ved rattet. Efter et par timer kom vi til Merced, det var tid at proviantere, tanke og få noget frokost. Vi fik tanket og frokost på en Burger King. Vi blev enige om at prøve at finde en Walmart for at se hvad for en type forretning det er. Det er nærmest som en Bilka, tøj, mad, elektronik, møbler og udendørs afdeling. Vi fik fat på det vi manglede og kørte så videre mod Yosemite.
Efter at have kørt i totalt fladt landskab hele dagen, med vintræer, græskar, majs og pistach træer. Kunne vi pludselig se bakker forude, da vi begyndte at kører op skiftede afgrøderne på markerne til vissent græs og enkelte træer – som der efterhånden blev flere og flere af. Den KOA (Campingplads) vi skal bo på ligger lidt uden for Mariposa på vej ind i Yosemite dalen. Vi fandt den nemt denne gang.
Tjek ind gik nemt, pladsen var denne gang ikke en gennem kørsels plads, men en der skal bakkes ud fra. Det er hurtigt man får sat vand og el på og vognen slår selv over fra gas til el (køleskab mm.) Så vi sad hurtigt uden for på vores bord bænke sæt og fik skrevet postkort mm. Til pladsen var der en grill og et bord bænke sæt.
Vi forsøgte også at booke en heldags bustur, til i morgen men det lykkedes desværre ikke. Det bliver nok også regn i morgen – så måske er det fint at vente til i overmorgen.
Vi er i øvrigt helt uden mobil dækning her på pladsen, det er underligt at ingen kan ringe til os, men at vi har en times gratis internet hverdag.
Efter aftensmaden blev der sat et par film på computeren. Kl. blev der for lidt mere end 21 i dag før der var ro, måske vi sover bedre i nat.

Første morgen i camperen vågnede vi igen meget tidligt, men det lykkedes dog at trække den til kl. 7. Vi eksperimenterede med et bad i vognen. Det fungerede super fint. Kl. 8 åbnede KOA butikken/registrering så vi kunne få købt noget morgenmad, det var en sparsom butik, men vi fik da mælk, smør, honning, brød og en færdig mix til pandekager.
Det viste sig at den medfølgende pande i vognen ikke rigtig egnede sig til at producere pandekager, de blev noget mærkelige , men vi blev da mætte.
Efter opvask og anden oprydning blev vi klar til at kører en tur, det kræver en opryddet vogn før man kan kører nogen steder. Det gør at vi må rydde op løbende. Vi kom dog af sted mod Lodi som er den nærmeste større by, her skulle vi have købt lidt tøj vi har jo med vilje pakket let til turen og vil så købe nyt tøj til alle. Og så skulle vi også have fundet noget mere til køleskabet, så vi kunne få frokost, aftensmad og morgenmad til et par dage.
På vej tilbage skulle vi ind til Michael Davis vingård som ligger på vejen mellem Lodi og KOA Tower park. Mens mor og far fik smagt på noget vin, kunne børnene løbe rundt uden for og lege i halm og gå på opdagelse i en halloween labyrint. Labyrinten var faktisk meget sjov med forskellige uhyggelige huler og eventyr der var skrevet lidt om. Vi fik købt et par flasker og det var en hyggelig oplevelse.
Vi kørte derefter tilbage til pladsen – på vej ind af den lille vej ind mod pladsen som er ca. 1 km. Byttede vi plads. Finn havde indtil da været ene om at kører autocamperen, men jeg ville jo også gerne i gang, så når de rigtigt lange ture kommer kan vi deles om at kører. Så jeg kørte camperen ind på plads det gik fint, de fleste biler i USA har automatgear og det kræver jo lidt tilvænning at kører med.
Nu hvor vi var tilbage på pladsen og det var ved at blive rigtigt varmt, var det på tide at komme i poolen, der var to bassiner et varmt 38 grader og et koldt på 19 med en rutchebane ned i vandet. Der er jo ikke mange på pladsen, det er uden for højsæsonen, men der var nu pludselig liv i poolen og ca. 10-12 børn.
På vores plads var der uden for et bord og nogle stole og det hele stod på en flisetrasser af meget store specialformede sten – på en af dem var der en bålplads. Da børne så dem og at andre havde bål ville de også gerne have bål og riste skumfiduser, vi havde fået fat på skumfiduserne da vi handlede i Lodi. Så efter bade turen gik jeg mod KOA butikken for at købe brænde og nogle smarte skumfiduspinde de også havde. På vejen der op kom en af pladsmændene forbi i en golfvogn, han hilste og kørte videre. Da jeg kom længere op på pladsen mødte jeg ham igen – hvis du skal i butikken kan du da kører med sagde han, jo tak. Det er meget det vi har oplevet at amerikanerne er venlige og snakker med alle. Vi fik snakke lidt på turen der op, han skulle op og bytte golfvogn da batteriet var ved at være fladt, og det var det vi måtte skubbe den op ad den værste bakke. Da jeg havde handlet og kom ud igen – blev jeg tilbudt at blive kørt tilbage igen! Bare super, der var jo en halv kilometer ned til vognen, så det var super service.
Vi fik lavet noget aftensmad og da vi satte os til at spise uden for, blev bålet tændt. Da gløderne var klar blev der ristet skumfiduser på livet løs, de amerikanske er bare anderledes der er mere gods i dem.
Ind i mellem blev der skrevet lidt dagbog – men det gik lidt i stå. Og vi sluttede aftenen af med en omgang sequence.
Senge tid ca. kl. 21 var alle bare putte klar 🙂

Der er stadig kluder i dagsrytmen, så igen vågnede vi tidligt kl. 5, og skyndte os
at sove igen 🙂
Omkring kl. 8 havde vi været i bad, og gik i restauranten for at få morgen mad.
Så pakkede vi det meste i kufferterne, og gik så ud for at se lidt mere SF.
Vi ville gerne se, den højeste skyskraber i SF, som har form som en pyramide. Efter
vi var kommet der til havde vi også set at den ældste bydel fra guldfunds tiden, var
lige i nærheden, så det måtte vi da lige se.
Der fra kunne vi gå mod havnen tænke vi, men vi var jo da også på vej op ad en af
SFs mange bakker, meget stejle gader med en fantastisk udsigt over bugten. Pludselig
var vi meget tæt på Coir tower, så kunne vi da lige så godt.
Det var et skønt sted med udsigt hele byen og bugten rundt.
Da vi kom ned var kl. 11 – og der var der med kun en time til vi skulle tjekke ud,
vi fandt en vej ned fra toppen, mod havnen via nogle skønne små trapper med små
private haver.
Vi nåede fint retur på 1/2 time. Vi fik pakket færdig og tjekket ud.
Så tog vi med BART subway til Fremont, og der fra med Taxa til mobilhome udlejeren.
Da alle instrukser var givet og alt var læsset, kørte vi i det nærmeste mall. For at
finde tøj og mad. Tøj lykkedes; mad var der ikke noget af, tiden fløj afsted og
pludselig var det bare om at komme videre mod campingpladsen, inden det blev alt for
mørkt.
På vejen faldt Markus igen i søvn, når vi ser på dansktid er kl. Så også fire om
morgnen.
Vi andre er ved at have vent uret, det er dog let at få ungerne i seng.
Efter tre forsøg fandt vi camping pladsen, en time senere end forventet. Alt var
mørkt, men vi fandt dog en kasse med et plads nummer der var tiltænkt os.
Nu har vi så strøm og vand på, alle børn sover. Vi to har været ude på en lille
rundtur på pladsen, i mørket.