Vi sov så længe vi kunne, fik noget morgen mad ude i solen. Selv om det igen havde været en kold nat så var det allerede gode temperature til at side ude. Efter morgen maden gik børnene i poolen og vi fik vasket op og ryddet op så vi var klart til at kører. Normalt ville poolen først åbne kl. 10, men de havde fået lov til at hoppe i kl. 9:30 allerede, så da den var kl. 10:15 blev de sendt i bad, så vi kunne komme af sted. Vi skulle være ude inden kl. 11 når det var sidste dag på pladsen.
Så begyndte vi på dagens kører tur mod Las Vegas på ca. 380 km. Med et større stop i Seligman som vi også kørte igennem på vejen ud til Grand Canyon, det er fødestedet for Rute 66. Det mener de selv og forsøger derfor at levere varen i den godt gamle stil som i 50´erne, gamle biler, filmstjerner osv. Som en nyere ting er det også her at folkene bag filmen ”Biler” har fået deres inspiration, så vi fandt flere biler med øjne som passede til roller i filmen. Det var sjovt at se på og vi fandt også en speciel burgerbar hvor vi fik vores frokost. Efter det kørte vi videre på den gamle rute 66, for at se et lidt andet landskab. Efter en times tid kom vi tilbage på motorvejen til Las Vegas. Efter nogle timer kom vi over Colorado floden og det var grænsen mellem Arizona og Nevada. Det er samme sted Hover Dam er, en opdæmning af Colorado floden som danner, Lake Mead (en sø). Søen havde en helt utrolig flot blå farve, så vi fandt en side vej så vi lige kunne holde lidt og se på den.
Vi skulle stadig kører 40 km. før vi var helt i Las Vegas, da der var lidt spørgsmål omkring afleveringen af autocamperen vi gerne ville have svar på kørte vi forbi deres kontor inden de lukkede, det var lige på vejen. Her fra kørte vi mod KOA Circus Circus som ligger midt inde i byen, det betød at vi kørte på veje med fire og fem vejbaner hver vej. Men det lykkedes at komme fornuftigt i gennem det, selv om det var med svedige hænder.
Vi var ved campingpladsen ca. kl. 17, det er et stort asfalteret område med nogle få ”øer” med oliventræer og græs under. Vi er heldig at vores plads ligger op til sådan en lille ”ø”.
Vi gik ud og fandt the strip som Las Vegas boulevard også kaldes, for at se lidt på alle de oplyste bygninger mm. og finde noget aftensmad. Vi gik egentlige efter en bestemt restaurant som Finn havde fundet på TripAdvisor, men der hvor den skulle være var der bare en stor byggeplads. Vi gik et stykke ned af gaden og vendte så om for ikke at slide os selv op på at gå. På den anden side lå der en anden restaurant med gode anmeldelser så der gik vi ind og fik burger, laks og steak til vi var lige ved at revne 🙂
Efter det var vi bare klar på at komme hjem i autocamperen og sove.
FERIE
En log over vores ferier og andre hændelser
FERIE
En log over vores ferier og andre hændelser