Sort sand strand

Langfredag

Planen var egentlig at vi bare ville blive i det lille grå hus og tage en god lang afslapningsdag, men vejret så pludselig ud til at blive meget flot.
Så det blev besluttet at kører til Vik som er kendt for sort sand strande. Her gik vi en dejlig tur ned på stranden for at se på det sorte sand. Det første der var ret markant var at der jo var faldet sne i løbet af natten som lå oven på det sorte sand. Så der hvor de fleste gik forsvandt sneen og efterlod et helt sort spor i det hvide.

Efter Vik køret vi ud til en halvø med et fyrtårn på, der er nedenfor fyrtårnet nogle særlige klipper i havet en af dem har 2 halvbuer. Her tog vi mange billeder.

Her efter køre vi til vandfaldet Skógafoss, hvor der var en del tourister. Dog lykkedes det alligevel at få en god oplevelse med flotte fotos med regnbue.

Så var det tid at komme mod det lille grå hus – vi skulle have lammet i ovnen. Det blev en lang saga for ovnen kunne ikke helt komme op på den ønskede temperatur så det tog lang tid.

Masser af Nordlys denne aften.