Der blev gået rigtig meget i går, så derfor var der enighed om at færre km ville være godt. Det blev så også en langsom start, så godt op på formiddagen kom vi afsted. Vi gik til Jakson st. Og kom med en linje 2 downtown, vi besluttede at stå af ved 72 st. Og finde en bus i stedet for at komme i retning af MoMA, som ligger på 53 st. og tæt på 5′ avenue.
Vi kom noget længere ned end beregnet, lige over for Sct. Patricks cathedral. Så vi gik ind og så den, stor katolsk med masser af helgen altre i side skibene. Mange mennesker og en klokken 12 messe som gik igang kort tid efter at vi kom ind.

Efter det gik vi et par gader retur til MoMA, hvor vi var resten af eftermiddagen. Der var meget forskelligt at se på, bygningen og lokalerne kunne godt minde os om Aros, men kunsten vi har set på Aros har nok givet større indtryk end største delen af det vi har set i dag. Dog synes vi vidst alle godt om deres collection Galleries for 1960’erne og 1880-1950’erne, sidste del med mange Gaugain, Matisse, Van Gogh, Monet og mfl.

På vej hjem så Markus en fed bil, der kommer lige et billede af den her:

Så blev der slappet af og spist hjemmelavet salat og fryse pizza.
