Vi startede med en rolig morgen i det lille grå hus. Finn var i gang på serveren for at forbedre vores muligheder for at skrive indlæg her på bloggen. Anni sad i spabadet og lyttede til gudstjenesten fra Aarhus. Børnene sov længe. Efter morgenmad og en tidlige frokost kl. 11. Kørte vi mod syd for at se noget vi havde sprunget over lørdag (Sort sand strand)
Der var et sted vi ikke havde set at vi kunne kører ned til i mellem de to steder. Her var en stor indhuling i klippen og masser af 6 kantede basalt sten som skabes når magna køles ned i et særligt tempo. Det var også nemmere her fra at se de to klipper ude i havet. Bølgerne her vor særligt voldsomme og gav anledning til meget sjov.


Her efter kørte vi til en gletsjer, som lå på vejen tilbage, vi skulle bare 3-4 km af en side vej og kunne så gå en rigtig fin tur op langs gletsjersøen og komme helt tæt på gletsjerfronten. Det var muligt at gå op på gletsjeren på en guide tur med sikkerhedsudstyr. Det fra valgte vi.


Efter dette kørte vi til et vandfald som Milla gerne ville op og se det lå tæt på et vi så lørdag, men det var meget anderledes og her kunne vi faktisk gå ombagved det faldene vand.


Da vi kørte der fra var der endnu en samling af vandflad på planen, selvom det var lidt ved at blive – bare endnu et vandflad, kørte vi nu alligevel der til. Her var også flere tourister. Vi så de første og tænkte var det nu bare det. Men ved det sidste, opdagede vi at det var gemt inde i en klippe hule og at det var muligt at gå ind i hulen og opleve vandets fald der inde. Godt vi have regntøj med. Og godt at vi ikke bare var kørt hjem!



Men nu var det så ved at være tid at kører mod det lille grå hus. Milla var dagens kok, Anni hjalp lidt. Finn og Anni var i spabadet inden aftensmaden. Frederik, Markus og Milla efter aftensmaden.
Den storm der lige har forladt Danmark som kaldes Dave kommer til Island i morgen og det forventes at være en ret vild snestorm, så der venter os en spændende dag i morgen. Hvor det er tid at kører til Keflavík og flyve hjem til Danmark. Vi håber det lykkes at komme hjem, bla. skal Frederik til mundtlig eksamen tirsdag.
